Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Firmaprofil​

Firmaets grundlægger og nuværende indehaver er Arly Zenner Wolf. Firmaet er grundlagt i 1983. A-Z-Trading's idegrundlag er import- og grossistvirksomhed indenfor køletekniske anlæg og komponenter. Primært produkter, der henvender sig til detailhandelen (konsumvarer), storkøkkener, bagerier, levnedsmiddelindustrien, fiskeri, landbrug og gartnerier, dvs. løsninger af køle- og fryseopgaver fra råvareproducent, over forædlingsvirksomhed til færdigprodukter.

Domicil - medarbejdere

Firmaet har til huse i Sønderborg, hvor der rådes over 250m2 administration samt 500 m2 højlager. Endvidere rådes over et fjernlager i Brørup, der anvendes til brugt udstyr.

Projektering, intern salg, lagerhold samt administration varetages af 4 fastansatte medarbejdere.

En række specialfunktioner, såsom distribution, montage og service løses i samarbejde med fasttilknyttede virksomheder/enkeltpersoner.​

Vi er medlem af AKB og KMO

Erfaring og kompetence

A-Z-Trading har leveret køle- og fryseløsninger til erhverv, industri og landbrug gennem 3 årtier. Firmaets styrke ligger i erfaring og kompetencer kombineret med et bredt produktprogram, hvor de fleste produkter er egen import fra primært europæiske producenter af køle- og fryseudstyr.

Netværk og leverandørsamarbejde

A-Z-Trading har et stort netværk og samarbejder tæt med samarbejdsparterne, leverandører og montører omkring løbende produkudvikling, montering og service. Dette tætte samarbejde gør os i stand til at løse og videreudvikle de opgaver og projekter, vi står overfor - både i dag, men også i fremtiden.

Vore underleverandører

A-Z-Tradings underleverandører består primært af yngre, store og mellemstore velkonsoliderede virksomheder med højteknologisk produktionsudstyr, løbende produktudvikling og ikke mindst kvalitetsstyring.

A-Z-Trading lægger stor vægt på ressourcebesparende produkter/løsninger med hensyn til energi-og vandforbrug samt den direkte og inddirekte miljøpåvirkning, herunder især kravene til produkter/løsninger, der opfylder de nationale og internationale krav til den løbende udfasning og erstatning af kølemidler m.v.​

A-Z TRADING

Damgade 73B, 6400 Sønderborg

​CVR: 75842414

Se rutevejledning her

​Telefon: (+45) 74 43 00 55  |    E-mail: azt@a-z-trading.dk